• Jyllinge Festival 2020

    21.-22. august 2020 @ Hellig Kors Park

    Se lokation
  • Sæt kryds i kalenderen!

    21.-22. august 2020 @ Hellig Kors Park

Kunstnere

Oplev disse fænomenale kunstnere

Disse bands og solister står for underholdningen på scenerne hele dagen.
Tryk på pilene for at bladre i det store udvalg af top-underholdning.
Følg henvisningerne til kunstnernes websider, Facebook og øvrige profiler for at se mere.

Program

  • Stine Michel & EventyrOrkestret

    AL-bank scenen Børnemusik

    Kom til en forrygende, fængslende og forførende koncert med Stine Michel og hendes EventyrOrkester. Publikum tages på en rejse, hvor de blandt andet møder digterfrøerne, en kyssesyg mistelten og Rumlerikke skovens sidste heks. Sammen med orkestret bliver der mulighed for at: plukke æbler fra Æbleolga, klappe nye rytmer med dværgene, synge med misteltenen Sylvia, skælde ud sammen med Kællingetjørnen, eller danse i takt med ildfruen Fauna. Stine Michel har spillet landet rundt de sidste 15 år, og erfaringen med at spille koncerter for børn fornægter sig ikke, når hun med legende lethed tager publikum på en uforglemmelig rejse. Med rytmer der går direkte i blodet og musikalske liner lige til at smage på, er der langt op til en koncertoplevelse udover det sædvanlige.

  • Mika og Tobias

    Store scene Børneunderholdning

    Hele Danmarks populære YouTube-stjerner Mika & Tobias accelererede med storhittet "Ikke mere mælk" med 9,5 mio. visninger og modtog prisen "Årets reklame" ved Guldtuben med sangen "Landet af Lego". Mika & Tobias er aktuelle med nyt energisk show, som kommer ud over scenekanten. De synger og performer med alle deres hits og er et kæmpe stort trækplaster. - Vi ville bare gerne lave en sang om noget, som de fleste kunne relatere til - og det blev så til en sang om mælk. Sådan forklarer 23-årige Tobias Madsen og 22-årige Mika Schulz om starten på dét, der har vist sig at blive en sand viral succeshistorie.

  • Kidd

    Store scene Rap

    De første udgivelser fra Kidd blev udgivet via YouTube og opnåede betydelig gennemslagskraft og Kidd blev hurtig anset for en del af den nye generation af danske rappere. Han opnåede hurtigt top-placeringer ?på hitlisterne med sange som "Ik' Lavet Penge", "Fetterlein" feat. TopGunn og "Ryst Pagne". Siden udgivelsen af "Kiddæssancen" i 2014, har Kidd hittet med singlerne "Kidd Er Din Far", "Bedre" og julesangen "Nu' Det Noël" featuring Lord Siva.

  • Bål og brand

    Store scene Poprock

    Mellem gløderne i bålet og ilden i hjertet, opleves Bål & Brands musik gennem sorgfulde fortællinger. På en vej brolagt med ruskende trommer og nærværende guitarstøj, tager kompositionerne lytteren med til dér, hvor håbet ligger for enden af alting.

  • Select Captain

    AL-bank scenen Alternativ/Indie

    Select Captain er det musikalske alter ego for sanger, sangskriver og guitarist Kristian Gaarskjær. Med et musikalsk afsæt i den amerikanske sangskrivertradition, tager Kaptajnen lytteren med på et roadtrip gennem et fængende og skrøbeligt musikalsk univers, domineret af solide melodier, akustiske instrumenter og sfærisk rumklang.

  • ABBA Revival Band

    Store scene Pop/Disco

    ARBA Revival Band elsker de svenske forbilleder og spiller hele perlerækken af de uforglemmelige ABBA klassikere. Med de 4 velkendte frontfigurer og et velspillende backingorkester i originale 70'er kostumer kommer ARBA Revival Bands musik og show forførende tæt på den ægte vare.

  • Søren Sebber og Ønskeholdet

    AL-bank scenen Ønskekoncert

    Søren Sebber er en dansk multiinstrumentalist og singer-songwriter. Han kan ofte mødes sammen med andre artister og bands. F.eks. spiller han ofte med Lune Carlsen, som gæstede festivalen sidste år. Søren har taget et dygtigt orkester under armen og vil på publikums anmodning spille som "live jukebox".

  • DJ Charles Iserhorst

    Hakuna Matata

    En ungdoms-DJ spiller alle de nyeste og mest populære hits for de unge på Hakuna Matata-scenen.

  • D/troit

    Store scene Soul

    D/troit er en eksplosiv blanding af soul, funk og kærlighed, som i særdeleshed har manglet i Danmark. Bandet opstod i 2013 hvor Toke, Klaus, Stefan, Mads og Jackie besluttede at de, trods deres noget blege kulør, vel nok kunne lave et soulband. Efter et par års hårdt slid i øvelokalet og i studiet på Vesterbro, en tur til Austin, Texas, for at optage kor med et par utæmmelige sydstatstøser, var bandet D/troit endelig en realitet. Inden debuten overhovedet udkom blev den spillet på national radio. De danske soul-drenge har efterfølgende også nået udlandet, hvor den har ramt både radioshows og blogs.

  • TOKO

    Hakuna Matata Funky pop

    Toko er en ny og ung sanger og entertainer, der har fundet sin plads i et legende stævnemøde mellem pop- og funkgenren. Første udspil Kender Mit Navn bærer præg af en ungdommelig tilgang til lyrikken, der trækker tråde til den charme og kækhed, som Toko står for. Udover lyrikkens mange muligheder, har Toko en helt særlig forkærlighed for at udtrykke sig gennem bevægelse, hvilket i særdeleshed kommer til sin ret i den visuelle side til debutsinglen.

  • DJ Charles Iserhorst

    Hakuna Matata

    En ungdoms-DJ spiller alle de nyeste og mest populære hits for de unge på Hakuna Matata-scenen.

  • DJ Nyland

    AL-bank scenen 80'er

  • Freudendal-konceptet

    AL-bank scenen Jazz

    Freudendal-Konceptet består af en håndfuld dygtige unge musikere, der leverer klassikere som "Bye bye Blackbird", "All the things you are" og "Billie's Bounce" m.fl. Med fokus på skæve arrangementer og skarp improvisation vil den dynamiske kvintet "Freudendal-konceptet" trække trådene mellem forgangne tiders jazzlegender som Charlie Parker og Thelonious Monk og frem til nutidens jazz-pop-stjerner som Jamie Cullum.

  • Chillz

    Hakuna Matata Akustisk

    Chill-musik med Mikkel McFly, Freya, Clara og Keido.

  • Copenhagen Friday

    AL-bank scenen Jazz

    Copenhagen Friday er et elegant og velspillende ungt jazzband. De erfarne og professionelle musikere med bysbarnet Signe Buus i front har gennem længere tid fungeret som Brdr. Prices faste huskorkester. Signe tog i sin tid et stort skridt ind i musikkarrieren med sin deltagelse i talentkonkurrencen Scenen er din på TV2. Når der er jazzaften hos Price-brødrene, sikrer Copenhagen Friday den musikalske glæde og stemning, og det jazzglade publikum går aldrig skuffet hjem, når bandet har fortolket store og kendte evergreens som "Summertime", "Cheek to Cheek", "Dansevise"og "Sway".

  • Local Hour

    AL-bank scenen

    Local Hour er et nyt tiltag på Jyllinge Festival, hvor lokale bands og solister får en særlig plads i programmet. Første lokale optrædende er Nynne, som er en ny lokal musik-konstellation, hvor Charlie Kongsø og Nynne Lindhardt, hver med mange års erfaring fra musikbranchen og tråde til forskellige stilarter, de sidste 1 1/2 år har skrevet musik sammen. Her på festivalen vil de præsentere et par numre - en rå-premiere på deres samarbejde. Roskilde Ungdomsskoles band spiller et par numre, inden Martini & Hjort sætter fut i dansegulvet. Thomas Martini og Irene Hjort spiller både egne numre og covers af bl.a. Kim Larsen, C.V. Jørgensen og John Mogensen. Deres egen musik er glad pop. De har medvirket i både Dansk PopTalent og Dansktoppen på dk4.

  • DJ Blom

    Hakuna Matata

    En ungdoms-DJ spiller alle de nyeste og mest populære hits for de unge på Hakuna Matata-scenen.

  • KomplX Academy

    Hakuna Matata Hiphop

    KomplX Academy præsenterer en række unge HipHop-talenter: RUNNREST, STIKKI, WJC, LILIEQVIST og NATHALIE

  • Cohen i Kirken med Karsten Holm Trio

    Hellig Kors Kirke Folk

    Karsten Holm & Cohen-trioen med den poetiske koncertfortælling Cohen i Kirken. Her spiller de mange af de numre, som Leonard Cohen skabte. Sangene i koncertfortællingen kittes sammen af Cohens egne citater og digte. Anekdoter og fortællinger om manden og hans liv, bliver der også plads til. Leonard Cohen skrev mange klassikere som 'Halleluja', 'Bird On The Wire', 'So Long Marianne', 'Everybody Knows' og 'I'm Your Man'. Leonard Cohen har engang fortalt om sin inspiration og første forsøg med at skrive: "Den første poesi, der gjorde indtryk på mig, var bibelhistorien i synagogen. Det gav mig gåsehud".

  • Søs Fenger

    Store scene Pop

    Oplev Søs Fenger helt tæt på med sit fantastiske liveband. Hør sangene som f.eks., "Holder Øje Med Dig", "Inderst Inde", "Sidste Time", "Hvor end jeg går hen", nogle af de nyere radiohits "Kun Et Liv" og "Er Det Så Forbi" (fra Toppen af poppen). Søs har herudover udvalgt en række ynglings sange, der vil overraske og tage dig med på en rejse i sangerindens univers.

  • DJ Blom

    Hakuna Matata

    En ungdoms-DJ spiller alle de nyeste og mest populære hits for de unge på Hakuna Matata-scenen.

  • Tilde

    AL-bank scenen Soul/pop

    Den svensk-britiske sangerinde Tilde tiltrak sig stor opmærksomhed, da hun som 19 årig første gang optrådte på scenen. En kronisk sygdom tvang hende dog ud af rampelyset som 22-årig og da hun efter en pause helt væk fra musikken endelig blev frisk, tog hun beslutningen om at flytte til Sydamerika, hvor hun begyndte at spille jazz og blues, for at helbrede sin krop og sjæl. Da hun nogle få år senere flyttede tilbage til Sverige, gik hun direkte i lydstudiet, hvor hun endelig i begyndelsen af 2018 fandt den lyd hun søgte på Spinroad Studios i Göteborg, hendes hjemby. Nothing Gold Can Stay er et længeventet debutalbum, inspireret af stemmer som Nina Simone, Etta James, Donny Hathaway og Amy Winehouse. Albummet indeholder tunge og pop-drevne sange med en retro følelse - alle skrevet og komponeret af Tilde.

  • Nabiha

    Store scene Pop

    Nabiha er kendt som sympatisk, positiv og skøn dommer i "Danmark har Talent 2016" på TV2. Med et smil på læben spiller hun en glad og energifyldt rolle i programmet. Den søde sangerinde er dog også kendt for disse egenskaber på scenen, hvor hun charmerer sig ind i publikums hjerter.

  • Trainman Blues

    AL-bank scenen Blues

    Trainman Blues er et nyt, støvet, og stemningsfuldt blues projekt, der er søsat af den irske sanger Richard Farrell, og den danske producer/bassist Laust "Krudtmejer" Nielsen. Siden deres album debut i Marts 2018, er det gået over stok og sten, og i kølvandet på en lang release turne, i både Danmark og Irland, vandt de således i efteråret 2018, både en Danish Music Award, for Årets Bedste Blues Album, samt blueskonkurrencen Danish Blues Challenge.??Richard og Laust spillede deres første koncert i December 2016 på Charlie Scotts Bar i København. En koncert der sparkede idéerne i gang, om at lave et nyt blues band. En aftale blev lavet, og hurtigt var den første sang "Wholesome Treat" skrevet. Over de næste 3 måneder, var stort set alle sangene til debut albummet skrevet og producerede. I August 2017 blev første single 'Out Of Dust' udgivet, mens sidste hånd blev lagt på albummet. Der blev fulgt op med 3 singler og videoer, inden debutalbummet udkom i Marts 2018. ??Den musiske tilgang fra Richard og Laust, har dybt forskellige rødder. Richard kommer fra en klassisk tilgang, med sine rødder i blues, soul, og jazz. Hvor Laust har sin baggrund i blues, reggae, hip hop, med 15 år som session musiker. Med hver deres forcer, som Lausts visioner og øre for bluesproduktioner, sammen med Richards melodisker og tekstmæssige evner, har Trainman Blues skabt en moderne støvet blues sound.??Live spiller de som kvartet, med de garvede blues musikere Ronni Boysen (guitar), og Thomas Crawfurd (trommer). Ronni er kendt i hele Europa, som en af de ypperste blues guitarister, og hans cv tæller de største navne, som Mud Morganfield (US), James Harman (US), og Big Creek Slim (DK). Thomas har spillet med anmelderroste The Fried Okra band i mange år, samt spillet som backing musiker for bluesartister som Jimmy Burns (US) og Gene Taylor (US).

  • Die Herren

    Store scene Rock

    Det irske rockband U2's musik har i fire årtier betaget hele verden. Det danske orkester Die Herren har siden 1991 turneret med U2's musik og spillet over 2000 koncerter. Musikken er afprøvet og testet gennem mange år - den holder hele vejen. Die Herren skal bare levere varen - spille "røven" ud af bukserne, og det er de klar til. Det er en yderst samspillet kvartet, publikum vil møde. Og det bliver et intenst møde! Die Herren lover, at selv hvis U2 ikke er din stærke side, så vil du alligevel blive overrasket over hvor godt musikken virker live, og hvor mange U2-sange du faktisk kender uden at vide det. Der er en grund at U2 har eksisteret over 40 år og Die Herren knap 30!

  • Omar

    Hakuna Matata Rap

    Den unge rapper bærer præg af gaderap-lyden, der for tiden står stærkt med navne som Jamaika og DC. Omar besidder dog en afslappet og melodisk vibe over hans musik, og hans stemningsfulde og melodiske værker skaber en ørehænger for lytterne. Det er en skrøbelig og skælvende sangstil, der er lige så nuanceret, som mange hiphopstemmer er monotone. På playlisten er bl.a. sangene 'Samme sprog' og 'Ik' Tal Til Mig'.

  • DJ Blom

    Hakuna Matata

    En ungdoms-DJ spiller alle de nyeste og mest populære hits for de unge på Hakuna Matata-scenen.

  • Cold Can Factory

    AL-bank scenen Pop / rock

    I et virvar af ny og eksperimenterende musik, er der brug for de bands, som er modige nok til at tage fat i de hits, der er allerede har ligget nr. 1 på verdens top charts. Cold Can Factory, er heldigvis et af de bands! Bandet spiller op med nutidens radiofavoritter og krydrer det med gode gamle popsange, som enhver festglad person har sunget med på. Kort sagt, med Cold Can Factory på scenen, er der garanteret et brandvarmt dansegulv!